Kickstart din karriere hos Gorm Hansen

Vil du kickstarte din karriere inden for bygge- og anlægsbranchen? Så er en læreplads hos Gorm Hansen A/S måske noget for dig.

Skab fremtidens
Danmark med os

Siden 1970 har vi været med til at forme Danmarks infrastruktur, veje og forbindelser og forbundet samfundet på tværs. Kort sagt: vi skaber fremtidens Danmark.

Vores dygtige team udfører i dag anlægsprojekter af høj kompleksitet inden for klimasikring, infrastruktur, fjernvarme, kloakering, byudvikling og byggemodning. Vi er dynamiske og konstant i front med branchens udvikling. Og vi investerer i fremtidens talenter gennem uddannelsesprogrammer og løbende efteruddannelse.

Hvorfor vælge os?

Hos Gorm Hansen tror vi på, at det skal være sjovt, udfordrende og rart at gå på arbejde – og så hjælper det også, at vi er stolte af det, vi laver. Se mere om, hvem vi er, og hvilke muligheder vi tilbyder i videoen nedenfor.

Teknologi

Hos Gorm Hansen laver vi mere end at grave i jorden. Vi er en moderne, teknologisk virksomhed, der løbende investerer i innovative redskaber.

Bæredygtighed

Bæredygtighed er kernen i vores forretningsstrategi, og vi er drivkraft i udviklingen af projekter, der styrker biodiversitet og grønne initiativer.

Medarbejderglæde

Vi er så velsignede hos Gorm Hansen A/S, at vi er omgivet af gode kolleger, der bidrager til godt arbejde i et sjovt og levende arbejdsmiljø.

Som lærling hos Gorm Hansen får man et rigtig godt arbejdsmiljø. Og hvis man godt kan lide et arbejde med masser af frisk luft, og man godt kan lide at bruge kroppen – og spare penge på fitness-abonnementet – så synes jeg, at det er rigtigt godt sted at være.

Jacob, voksenlærling

Mød vores lærlinge

Mød nogle af vores lærlinge i nedenstående video og få indblik i hverdagen og mulighederne hos Gorm Hansen.

Vil du være lærling hos Gorm Hansen?

Vi søger løbende nye lærlinge, der drømmer om at være en del af et dynamisk team med fødderne plantet på jorden.

Kickstart din karriere og send dit CV og ansøgning til hr@gorm-hansen.dk. Ved spørgsmål kan du kontakte Jonas Vestergaard på jv@gorm‑hansen.dk.

Læs vores lærlingeguide

I vores lærlingeguide kan du få endnu mere information om, hvem vi er, hvad vi tilbyder, og hvad vi forventer af dig som lærling.

Det fede ved en erhvervsuddannelse, hvor man er ude som lærling i et firma er, at man får samspillet mellem at lære tingene på skolen og ret hurtigt komme ud og prøve det af. Fordi man får en anden forståelse for det og får indlært det bedre, når man prøver det i virkeligheden.

Lucas, lærling

Ofte stillede spørgsmål

Gorm Hansen A/S er en traditionsrig og kvalitetsbevidst anlægsentreprenør. Vores historie strækker sig helt fra 1970 frem til i dag, hvor vi udfører større anlægsprojekter på hele Sjælland ved brug af de nyeste og mest moderne teknologier og  hjælpemidler.

Hos Gorm Hansen A/S prioriterer vi uddannelse og udvikling rigtig højt. Vi tager vores opgave meget seriøst og vi bestræber os altid på udføre personlige tilrettelagte uddannelsesforløb målrettet lige netop dine interesser, ambitioner og drømme. 

Hos Gorm Hansen A/S uddanner vi anlægsstruktører, og vi har også altid minimum en kontorelev under uddannelse. Derudover tilbyder vi praktikpladser på fagrelevante videregående uddannelser såsom bygningskonstruktør, byggekoordinator, kort- og landmålingstekniker, ingeniør og tilsvarende.  

Vi søger løbende lærlinge og andre kollegaer under uddannelse, og vi er altid åbne for henvendelser. Ved interesse kan ansøgning sendes til hr@gorm-hansen.dk.

Uddannelse er en komplet integreret del af kulturen hos Gorm Hansen A/S. Vi tror på, at den bedste udvikling sker når man har det godt, og vi vægter det gode arbejdsmiljø og sikkerhed meget højt. Ved sociale arrangementer og generelt gode formål understøttes en tryg og sikker hverdag for alle i firmaet.

Som lærling hos Gorm Hansen A/S møder du ind på et af vores projekter, hvor du sammen med din mentor kan have mange forskellige arbejdsopgaver. Dette kan f.eks. være ved fagdiscipliner som rørlægning, belægning, maskinkørsel, brug af håndmaterielt og klargøring. Dermed vil din dagligdag være meget varierende, hvor ingen dage er identiske.

Du er altid meget velkommen til at kontakte uddannelses- og kommunikationschef Jonas Vestergaard på 22809232 eller jv@gorm-hansen.dk, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om firmaet og mulighederne.